Ærtepose leg

Leg med ærteposer!

Taske med 50 ærteposer i forskellige farver

Ærteposer er et fantastisk redskab, der kan bruges lige fra vuggestue til senior idræt og alt derimellem. Ærteposerne er gode til balanceøvelser og som let vægt til udholdenhedsøvelser samt til kaste/gribe øvelser, idet de er nemme at holde fast i. Ærteposerne kan også bruges til Old School Tetris, en sjov stafet, der kan leges på tværs af alder.

Old School Tetris

En sjov stafet der kan leges på tværs af alder

Til Old School Tetris skal du bruge:

Mega modulsystem skumredskaber, eller ærteposer i forskellige farver for en mere simpel udgave

Inden du går i gang:

  • Lav 2 baner med 3 stationer, en i hver ende og en i midten i en lige linje, så du har station 1,2 og 3 på hver bane.
  • Byg nu to ens figurer med modulsystemet eller stabel ærteposerne i samme farvekoordination på station 1.
  • Tag et billede af figuren og læg billedet af figuren på station 3.

Klar, parat, byg!

  • Del deltagerne op i to hold.
  • Nu gælder det om at flytte figuren fra station 1 til station 3, ved at flytte et element ad gangen og altid kun det øverste.
  • Man må bruge station 2 til at lægge de elementer man ikke kan flytte direkte til station 3.
  • Hvis det er nødvendigt, må man gerne flytte elementer fra station 2 til station 1, for at få figuren til at gå op.
  • Der må kun være en løber på banen ad gangen, ud over det må man selv, på holdet, bestemme hvordan man fordeler opgaverne. Måske er der brug for en til at bygge og en til at guide i forhold til hvor elementerne skal hen.
  • Det hold der først har flyttet sin figur fra station 1 til station 3 har vundet.

Måske du har brug for et sjovt indslag til en fødselsdag eller en anden fest, en sjov opvarmning til gymnastik eller en aktivitet til motionsdagen. Old School Tetris, er en stafet der er sjov for alle og som udfordrer på tværs af alder.

 

Tilbage