Aktiv læring

Aktiv læring

Alle elever i folkeskolen skal i løbet af en skoledag bevæge sig i 45 minutter i gennemsnit. Al form for bevægelse skal understøtte den læring den er relateret til og have et pædagogisk sigte.

Bevægelse gør os glade, kreative og tolerante og gør os bedre til at huske og koncentrere os. Optimale betingelser for læring. Og derfor en rigtig god ide, men det kan som underviser være svært at få tid til at opfinde den dybe tallerken hver gang bevægelse skal inkorporeres i undervisningen. At sikre kvalitet i bevægelsesaktiviteterne tager tid, tid som mange undervisere ikke har. Derfor har vi gjort arbejdet og gjort det nemt at få den aktive læring ind i undervisningen. Uanset om man er til pakkeløsningerne hvor det hele er samlet eller om man bare har brug for lidt inspiration, så kan du finde det hos os. Under kategorien aktiv læring finder du både produkterne enkeltvis til at sammensætte ud fra individuelle behov og pakkeløsninger med inspiration til lege og alle de produkter der skal bruges til at udfører dem. Her på bloggen finder du inspiration til hvordan du konkret kan få aktiv læring ind i undervisningen på en meningsfuld måde.

I forhold til aktiv læring i undervisningen kan det være en fordel at være opmærksom på at grundmotorikken ligger til grund for vores videre læring, især den der tager udgangspunkt i fysisk aktivitet. De børn der ikke engagere sig i den aktive læring og er afvisende i forhold til den, kan have problemer med grundmotorikken, det kan løses ved at de får stimuleret sanserne, se evt. indlægget om sanser og motorik. Det er vigtigt at få arbejdet med de børns grundmotorik, så de får mod på at kaste sig ud i motoriske udfordringer og deltage aktivt og få det optimale udbytte af den aktive læring.

Scroll til toppen