Ultimate frisbee regler

Ultimate frisbee regler kan læses lige her:

Opstart

Ultimate frisbee regler kan være forvirrende til start, men vi håber at denne punktopstilling kan være jer behjælpelige.

  • Holdet består af 5 spillere.
  • Alle spillere står stille på linje i hver deres målzone. Først ved tegn (hånd i vejet) fra angribende hold, må kasteren starte udkastet. Herefter må alle spillere bevæge sig på hele banen.
  • Når udkastet er kastet, må alle spillere løbe frit på hele banen.

Scoring

  • Man scorer ved at aflevere discen til en medspiller som griber discen inde i målzonen.
  • Det scorende hold bliver i målzonen og kaster udkastet til næste point. Holdene bytter altså målzone efter hvert point. Dermed kan et hold ikke få fordel ved medvind en hel kamp.
  • Udskiftning af spillere må ske efter en scoring eller hvis en spiller bliver skadet.

Skridt og nøl

  • Man må ikke gå/løbe med discen, men man må pivotere rundt om den ene fod som ikke må flyttes/løftes fra jorden.
  • Når man griber discen, skal man stoppe hurtigt som muligt.
  • Discen må holdes i 10 sek. Opdækkeren er selv ansvarlig for at tælle sekunderne højt: ”nøl, 1, 2, 3,…” ved 9 skal kasteren kaste. Hvis opdækkeren når at sige ti, er angrebet tabt.

Fejl

  • Kropskontakt er ikke tilladt, og dette resulterer derfor i en fejl.
  • Hvis discen rører græsset eller gribes af en forsvarsspiller, er angrebet tabt, og det forsvarende hold kan starte deres angreb. Det er lige meget hvilken spiller der rører discen sidst inden den rører jorden, angrebet er tabt.
  • Ved fejl råbes der højt ”FEJL”, og alle spillere på banen står stille, indtil spillet sættes i gang igen.

Sportsånd

  • Ultimate spilles uden dommer. Spillerne er selv ansvarlige for kampens forløb. Derfor er det en god ide at have læst Ultimate frisbee regler. Har I spørgsmål til spillet kan I altid kontakte vores kundeservice.
    Derfor er fairplay særligt vigtigt. Respekter din modstander.
  • Efter en ultimate kamp er det god tone, at man siger tak for kampen. Begge hold mødes i en cirkel og snakker om kampen. Først snakker det tabende holds kaptajn dernæst det vindende.

Inde eller ude?

  • Kastes discen, ved udkast, ud af banen i siderne, må det angribende hold starte spillet på midten af banen, vinkelret fra der hvor discen krydsede sidelinjen.
  • Discen dømmes ude når den berører jorden udenfor banen. En angrebsspiller må ikke bevæge sig ud af banen i kamp om discen, men forsvarer må gerne.
  • Kastes discen ud over målzonens baglinje, starter spillet på mållinjen (forlinjen af zonen).

Andet

  • Der må kun være én opdækker på discholderen. Alle andre skal være 3 meter væk, medmindre en anden angrebsspiller løber tæt på discholderen.
  • Hvis discen gribes af to på samme tid, får det angribende hold discen.

Mangler I de perfekte officielle Ultimate frisbee til jeres hold? Se vores store udvalg af korrekte disc lige her.

Tilbage