Airtrack pro
.png)
(38.000,00 kr. Ekskl. moms )
.png)
.png)
(32.000,00 kr. Ekskl. moms )
.png)
Airtrack Pro til skoler, efterskoler og gymnastikforeninger
Airtrack Pro er skabt til gymnastik, springtræning og idrætsundervisning, hvor der er brug for et godt afsæt, en behagelig landing og mulighed for at tilpasse banen til forskellige niveauer. Derfor er Airtrack Pro et oplagt valg til både skoler, efterskoler og gymnastikforeninger, hvor den samme airtrack ofte skal bruges af mange forskellige gymnaster.
En Airtrack Pro er fremstillet med limede samlinger, som giver en lufttæt og slidstærk konstruktion. Når banen først er pustet op, behøver der derfor ikke være en blæser tilsluttet under hele træningen. Samtidig kan lufttrykket justeres, så hårdheden passer til den aktivitet og de gymnaster, der skal bruge banen.
Det gør Airtrack Pro utrolig alsidig. Til de yngste kan et lidt blødere underlag give ekstra tryghed, når der arbejdes med motorik, balance og de første spring. Til mere erfarne gymnaster kan lufttrykket øges, så banen giver et fastere og mere kontant afsæt til blandt andet kraftspring, salto og flik flak.
Vi har professionelle airtracks i flere længder, bredder og højder, så det er muligt at finde en løsning til både mindre gymnastikhold og seriøs springgymnastik. En bredde på 2 meter er et rigtig godt valg til mange skoler og foreninger, da gymnasten får god plads på banen. Til større hold og mere avanceret springgymnastik findes der også modeller med en bredde på 2,8 meter.
En højde på 20 cm er et stærkt valg til alsidig træning og fungerer godt til både børn, unge og øvede gymnaster. Ønskes der mere affjedring, findes Airtrack Pro også med en højde på 30 cm.
Til tumblinggymnastik, begynderhold og mindre gymnastikhold kan en Airtrack på 10 meter være et rigtig godt sted at starte. Skal banen derimod bruges til længere springserier og mere seriøs springgymnastik, giver en længere bane mere plads til tilløb, spring og landing. Her kan eksempelvis vores Airtrack Pro på 15 meter med en bredde på 2,8 meter være et godt valg.
Leder I efter en mindre model til de yngste børn eller en airtrack til hjemmebrug, kan I også se vores udvalg af Airtrack Mini.
FAQ ofte stillede spørgsmål om Airtrack Pro
Hvad er en airtrack?
En airtrack er en oppustelig gymnastikmåtte, som bruges til springgymnastik, motorik, balance og bevægelse. Luften inde i banen giver et affjedrende underlag, som hjælper gymnasten med at få et godt afsæt og en mere behagelig landing.
Airtracks bruges både til de første kolbøtter og vejrmøller og til mere krævende spring som kraftspring, salto og flik flak. Derfor findes de i mange størrelser og højder til både skoler, efterskoler og gymnastikforeninger.
Hvad bruger man en airtrack til?
En airtrack kan bruges til langt mere end klassisk springgymnastik. Den fungerer også rigtig godt til motoriktræning, balanceøvelser, bevægelsesbaner og leg.
I idrætsundervisningen kan banen eksempelvis bruges til stationstræning og forskellige springøvelser. I gymnastikforeningen kan den bruges som en fast del af springtræningen, hvor gymnasterne gradvist kan arbejde med nye og sværere spring.
Hvilken type airtrack passer bedst til en gymnastikforening?
Det afhænger især af gymnasternes alder, niveau og hvilken type træning banen skal bruges til.
Til tumblinggymnastik og yngre hold vil en Airtrack på omkring 10 meter ofte være et rigtig godt valg. Der er god plads til øvelser og mindre springserier, uden at banen bliver unødigt stor.
Til seriøs springgymnastik vil vi som udgangspunkt anbefale en længere Airtrack Pro. Det giver gymnasterne bedre mulighed for at bygge længere springserier op og arbejde med fart, afsæt og landing.
Vi vil ofte anbefale en bredde på 2 meter eller mere til foreningsbrug. Den ekstra bredde giver bedre plads, hvis et spring ikke lander helt midt på banen. Til større hold og mere avanceret træning kan en model på 2,8 meter være interessant.
En højde på 20 cm er et godt valg til alsidig træning, mens 30 cm giver mere affjedring og især kan være interessant til erfarne springgymnaster.
Hvad er forskellen på Airtrack Classic og Airtrack Pro?
Den største forskel ligger i konstruktionen og måden banen holder på luften.
Airtrack Pro har limede samlinger og er konstrueret til at holde på luften, når den først er pustet op. Der behøver derfor ikke være en blæser tilsluttet under hele træningen. Lufttrykket kan samtidig justeres, så banen kan gøres blødere eller fastere.
En Airtrack Classic kræver derimod, at en blæser kører under brug og løbende tilfører luft til banen.
Kan man bruge en airtrack udenfor?
Ja, en Airtrack Pro kan godt bruges udendørs, hvis den placeres på et rent, plant og jævnt underlag.
Græs kan eksempelvis fungere rigtig godt, så længe området først kontrolleres for sten, grene og andre skarpe genstande. Det er vigtigt at passe på materialet, da skarpe genstande kan lave huller eller beskadige overfladen.
Efter brug anbefaler vi, at banen rengøres og opbevares tørt. Til daglig brug på skoler og i gymnastikforeninger vil indendørs brug typisk give den længste levetid.